top of page

1. Praktik

Jeg har valgt at inddrage min opgave og den empiri jeg har tilegnet mig i praktikken.  

Min første praktik blev afholdt i daginstitutionen Havehuset i Hørve. Mit fokus punkt i planlægningen af aktivitet, blev at læne mig op af institutionens igangværende læreplans tema "natur og naturfænomener" (emu.dk). Herunder ville jeg have mulighed for at bruge erfaringer og kompetencer inden for æstetiske og kreative arbejdsprocesser med aldersgruppe.

Fra det pædagogiske læreplanstema valgte jeg at arbejde med sociale kompetencer gennem en sanselig oplevelse, men var bevidst om at flere emner ville komme i spil.

Inden min planlægning af aktiviteten havde jeg sat mig ind i målgruppens kognitive udvikling og fået viden om at jeg skulle differentiere aktiviteten så mine tre deltagere alle havde mulighed for at opnå læring. På baggrund af mine observationer af de valgte drenge, havde jeg en forforståelse om deres kompetencer og hvordan jeg ville kunne bruge dem.

Jeg havde fået en bevidsthed om hvor udviklet målgruppens abstrakte indre verden forholder sig. Hvilke forventninger kunne jeg tillade mig at have til deres sproglige udvikling og det var sammenholdt med den viden om børnenes begrænsede kategorisering af sig selv og andre. Begrænser barnet sig til kategoriseringer som dreng/pige, hurtig/langsom kan det tolkes som en spejling af ordforråd og forståelse af omverdenen. (Ulvund, 2007)

I mit arbejde med teksten kolbøtter, kundskaber og magi af Mogens Hansen, havde jeg derigennem opnået en forståelse af vigtigheden i at sanse og mærke den viden man skal tilegne sig. Det skal huskes, at sansning (at hente ind) og perception (at bearbejde) stort set kun sker, når vi aktivt beskæftiger os med verden (Hansen, 2003).

Med den tilegnede viden om målgruppen får jeg opfyldt nedenstående vidensmål, som er en forudsætning for at arbejde bevidst og fagligt med de udvalgte færdighedsmål.

Vidensmål

Børn, unge og voksnes sociale, emotionelle, sproglige, kognitive, fysiske, motoriske og sansemæssige forudsætninger og udvikling,

I min planlægning af aktiviteten valgte jeg at bruge Mogens Hansen begreb om Læringens fire temaer (Hansen, 2003). Temaerne indgår i opgaven som en del didaktisk model, hvor jeg i forhold til mine tiltag i den valgte aktivitet, får nuanceret og går i dybden. Jeg får overblik over hvilke elementer der skal indgå i aktiviteten og mine forforståelse af egen rolle i forløbet og hvilke sanser der skal i spil i den æstetiske proces. Aktiviteten omhandler et æstetisk forløb hvor flere af kroppens sanser kommer i brug, som se, røre og hører.

-          Vi roder i jorden og tager billeder af små dyr i naturen

-          Iscenesætter os selv som figurer i aktion

-          Vi hører en sang der knytter sig til emnet om natur og små dyr

-          Vi arbejder med billede produkt og ”skriver” og skaber historier.

Færdighedsmål

-      Anvende viden om børn, unge og voksnes udvikling, forudsætninger og perspektiver i pædagogisk praksis

-      Formulere faglige mål, midler og metoder, der understøtter det enkelte menneskes sprogudvikling og kommunikations kompetence

For at opnå de udvalgte færdighedsmål i aktiviteten havde jeg gennem mine observationer noteret hvilke ting drengene beskæftigede sig med i daginstitutionen og hvilke interesser de havde. I kraft af egen erfaringer med målgruppen, fra bl.a. min søn, havde jeg en forforståelse for hvad der kunne være spændende for målgruppen at arbejde med, men med en viden om at alle børn langt fra er ens. Så mit perspektiv var helt i børnehøjde og med ønsket om at skabe succes hos den enkelte. Til at formulere målene for aktiviteten benyttede jeg mig af den didaktiske SMTTE-model. Her fik jeg mulighed for at evaluere på udvikling i deres ordforråd, om vores fællessprog blev brugt uden for vores nye fællesskab.

Refleksion.

Kvag vores senere gennemgang af kategoriseringer og deres indflydelse på inklusion i fællesskaber, så ville min udvælgelse af børn have haft helt andre kriterier. Mine valg blev gjort ud fra en hypotese om at drengenes kompetencer ville bringe aktiviteten til mål, frem for hvad det enkelte individs behov var. Jeg blev gjort bevidst om min stereotype tilgang til aktiviteten og drengene. Billede produktet afspejler min daværende forståelse af kategoriseringen dreng og børnehavebarn.

Det problematiske i min kategorisering kan blive at jeg er med til at påvirke deres identitet i vores fælles kontekst og det kan begrænse deres handlemuligheder. (Gillam, 2015, s. 419) Hvis jeg som pædagog gør barnet til et objekt af en kategorisering og tror at jeg kender deres forudsætninger og interesser, og styre dem i en bestemt retning, så er jeg med til at begrænse deres akkomodation, og bremser den kognitive udvikling (Juul, 2015, s. 484)

"Børnene opøver færdigheder i at tænke, frem for at få leveret kulturens færdige svar på givne forhold" (Broström, 2015, s. 228).

Så hvis alle aktiviteter er styret af en pædagog, hvordan skal barnet selv kunne vække en nysgerrighed og tilegne sig kompetencer fra andre områder. Når jeg i dag ser på opgavens forside, kan jeg mærke at jeg har opnået en helt anden viden omkring køn og den nødvendige plads for mangfoldighed i institutionerne. Billedet bliver for mig meget stereotypt og næsten en diskriminering mod pigerne, da jeg udelukkende har drenge med.  

bottom of page